Engang var det en blog og en befrielse, nu er det et rart minde.

tirsdag den 23. august 2011

Suk, som dengang ... SIMS


Her til aften for en time siden da jeg sad smådeprimeret og med tung hovedpine oplevede jeg noget rart. Noget som gjorde mig lidt gladere og gav mig en følelse af, at verden alligevel er den, som den var engang. Og at verden er andet end grundstoffer. Jeg opdagede, at sims er kommet til facebook. Genopdagede glæden, glæden ved sims. Årh, jeg har savnet det. Det, at glemme virkeligheden, forpligtelserne, hængepartierne og alle mulige andre besværligheder og bare lade sig synke ned i en todimensionel verden med pengetræer, overfladebehov, et fantastisk legende sprog, genkendelig musik og en enkel verden, som er helt ligetil, hvor man kan skabe og kreere, hvad man vil. Nostalgien vokser i mig, når jeg hører simserne snakke deres herlige sprog, og hvordan man med få klik kan skabe lige det, man vil. Samtidig bliver jeg også lidt trist. Det går op for mig, hvor hurtigt tiden går, og at jeg ikke er en lille pige med kærlighed til tyrkistøj og delfiner længere, men derimod en 15-årig pige. Nu er det tanker om ionernes ladning,filosofiske spørgsmål, hængepartier, politik, genbrugskøb og alt muligt andet, som summer i mit hoved. Gad vide, hvad jeg tænkte dengang. Hvem var jeg? Hvordan ville jeg havde været, hvis jeg ikke havde lært de og de mennesker at kende? Hvor meget har jeg mon forandret mig? Er hun stadig derinde, pigen med den lange fletning og de lidt for runde kinder?

Sikke mange tanker og følelser en latterlig, men vidunderlig applikation kan starte. Tak facebook, mit had til dig blev lidt mindre her til aften. Kære læsere, to ord: Spil sims ♥

tirsdag den 9. august 2011

Jeg går den lige vej hjem

Denne faktisk smukke sang strømmede ud af mine højtalere i dag, da min ipod var på bland. Den mindede mig om en fantstisk koncert i juni måned med søde Marie. Den huskede mig på, at musik der umiddelbart ikke lige er din genre, kan overraske og vise sig at starte en masse følelser og tanker. Det gjorde sangen dengang i juni og det gjorde den også i dag, da jeg lå i min pudefyldte seng og læste. Den løsrev mig fra de trykte bogstaver i mit nye soundvenue og fik mig til at lytte til teksten. Teksten passer så godt på nogle af de følelser, som også rumsterer i mig. Frygten for, hvad der vil ske. At noget tragisk en dag vil indtraffe, uden at være forberedt. Altid, når mine forældre eller venner forlader mig siger jeg: "Kør forsigtigt" eller "pas på dig selv" eller sådan noget. Fordi jeg er bange. Bange og bekymret.  Tænk nu hvis de lige pludselig var væk - det er en skræmmende tanke. Sangen her er depresiv, men samtidig også utrolig livsbekræftende og minder mig om, hvor kostbart livet er. Tag et lyt - nyd livet og pas på jer selv.♥