Når jeg bliver stor ...

Men hvad nu hvis jeg er blevet stor?

 At være drømmende. At være søgende. At være fri.

At være legende. At være grinende. At leve.
 At være barn.

Jeg savner nogle gange utrolig meget at være et lille barn igen. At leve i en verden, hvor alt bare var en leg? At leve i en verden hvor krig ikke fandtes, hvor penge blot var noget man kunne købe slik for og hvor alle børn, var legekammerater men ikke havde mødt endnu.
At være uvindende. Og at vide hvis man falder, vil der altid være en hjælpende hånd, som siger: "op igen"


Hvorfor hvorfor HVORFOR vil så mange gerne have tiden til at skynde sig?
"Når jeg bliver stor ..."
"Når jeg er færdig med gymnasiet ..."
"Når jeg for børn ..."
"Når jeg bliver gammel ..."


Kære børn leg, mens legene stadig er der. En dag vil de forsvinde. Selv hvis I, som jeg, prøver at holde fast, forsvinder de. Vi kan ikke gøre for det. Det er ikke nogens skyld. Tiden har travlt, ligesom alt andet.
Vi lever i en forhastet verden.
DRØM, LEV, LEG.