Engang var det en blog og en befrielse, nu er det et rart minde.
Viser opslag med etiketten BILLEDER JEG SELV HAR TAGET. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BILLEDER JEG SELV HAR TAGET. Vis alle opslag

tirsdag den 20. september 2011

Bordeauxrød og håndskreven kærlighed






Har glemt at fortælle at en del af mit værelse er blevet malet bordeauxrød, det er virkelig rart. Har desuden også fået en fin, gammel, blomstret og ikke mindst dejlig blød lænestol ind på mit værelse (billede 1). Udover det har jeg fået hængt seks af mine pladecovers op i rammer på væggen, Beatles, Tracy Chapman, Billie Holiday, Simon & Garfunkel, Dire Straits og Bob Marley, åh. Jeg er også på udkig efter et brunt skrivebord og en brun reol i genbrug.

Har det godt og rart for tiden. Savner dog allerede min klasse, da jeg er i brobygning og praktik i denne uge og næste ...
Har fået et par håndskrevede breve her på det sidste, det er SÅ rart. Jeg elsker det virkelig. Snart vil jeg også selv sende nogle tilbage. Nu vil jeg lytte til rar musik, læse i min Helle-Helle bog, sætte mig ved mit keyboard med headphones på og lukke verden ude, skrive dagbog og digte lidt.

P.S. Hvis I har tid, overskud og lyst så skriv et brev, til en I holder af - personene vil højst sandsynligt blive meget glad.

onsdag den 7. september 2011

Lidt for meget om lidt for lidt

Kære, søde læsere.
Som I ved, har jeg overvejet at stoppe med at blogge.De fleste af jer (inklusiv mig selv) har sikkert også troet ,at jeg var stoppet. Men. Nej. Jeg fortsætter. Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker at dele mine tanker. Jeg elsker at læse andres tanker. Jeg elsker at høre andres meninger om mine projekter. Så hvorfor ikke blogge? Jeg kunne undskylde en million gange, men nej. 

Det jeg egentlig bare vil sige var - her er jeg. Velkommen (tilbage) til min blog. I får lige et par billeder taget hen over sommeren med på vejen, samt et screenshoot af min baggrund, med en kær, uimodståelig dreng, som jeg lige faldt over. Kys






P.S. Tjek min lille afstemning i højre side, begrund gerne hvorfor på formspring. Tak (hjerte)

fredag den 8. juli 2011

Solskinslykke og sommersavn

Se, se, se, disse lækre babyer er nu mine, uhhhm

Efter at have lavet ingenting og sovet længe hele formiddagen mødtes jeg med vidunderlige Alberte. I bianco fandt jeg disse, I genbrug var der udsalg, hvor jeg fandt 4 lækre sager. På gågaden blev vi standset af en sød amnestyfyr med ordene: "Årh, det er jer, som jeg har ventet på hele dagen!" Med smil på læberne smuttede forbi RH, der var hyggeligt og rart, skøn stemning, knap så skøn musik, men  folk med fed stil overalt og søde mennesker, mmmmm. Vi sluttede af i aftenskumringen i parken med chokolade og blåbærdrik. 

Jeg elsker sommer, jeg elsker solskin, jeg elsker oplevelserne. Men ÅRGH hvor jeg hader, at alle rejser væk. Jeg savner jer, mine søde, søde venner. ♥

jeg undskylder for, at jeg altid er så pladderpoetisk og sukkersød ... Magter ikke at gøre noget ved det nu  

lørdag den 25. juni 2011

Frihed



Kære venner
I går kom dagen. Et helt skoleår er gået. 200 gange er jeg mødt op på min kedelige skole, hvor de fantastiske mennesker smilede og vinkede til mig på den anden side af vinduet.  6000 timer har jeg brugt på skolen, nogle spændende, nogle kedelige, næsten ingen med tårer, næsten alle med smil. I går kom dagen hvor jeg skulle sige farvel til 8 af mine søde klassekammerater og sommerferiefarvel til 15 andre venner. Det var hårdt, men godt at få grædt ud. Tak for en masse skønne år, tak for jeres kærlighed. Jeg elsker jer.

Jeg elsker sommerferie, men hvor er det hårdt at skulle undvære alle så længe. Jeg savner jer allerede, allesammen!

Nu er jeg fri. Og dog. Har (som altid) en forfærdelig masse planer. Derfor har jeg besluttet at holde en sommerpause ( ligesom barometeret, øv altså) fordi jeg simpelthen ikke har tid til det. Jeg håber I får den mest fantastiske sommer. Nyd den nu af hele hjertet.♥

Kys Sofie

onsdag den 8. juni 2011

løst hår og nypakket kuffert






Jeg har skrevet et brev til barometer
- Jeg håber det bliver læst højt på søndag.
Jeg har sendt mails afsted
- og kan rejse afsted med et nogenlunde bekymringsfrit hjerte.
Jeg har pakket mine euro ned i min pung
- jeg er klar til shopping i Frankrigs gader.

Jeg har krammet mine søde venner fra klassen farvel
- jeg kommer til at savne dem.

Jeg har pakket  kufferten
- jeg håber det bliver en god tur.

Farvel Danmark
- hej Frankrig


Hav det godt kære venner, pas godt på Danmark, mens jeg er væk. Fodr ham med lidt glæde, fyld ham med kærlighed, det er hans livret. Og pas på mine venner, pas på hinanden, pas på jer selv.

Kys Sofie

Psssst ... billederne tog jeg den anden dag da jeg var ved stranden med løst hår, bare tæer og med min John Lennon t-shirt på. Sommer, jeg elsker dig!

lørdag den 28. maj 2011

Prikker og mini-maguritter (se min kjole) ♥



Se min nye, prikkede kjole, jeg er helt forelsket i den. 80 kroner for så fin en sag - WAUW

Disse billeder tog jeg på en solrig dag i sidste uge, dengang da jeg helt havde glemt følelsen af små regndråber, som glider ned over næsetippen og trommen med ruderne. Nu savner jeg følelsen af solens stråler, som danser op og ned af kroppen. Varmer din krop. Dit jeg. Din verden. Og gør den smukkere.


I dag har jeg haft det skønt. Jeg har det mere end skønt for tiden. Jeg har det fedt. Fantastisk. Formidabelt. Jeg sov længe, læste, var med min far på loppedmarked og i genbrug (fandt et par blå bukser i genbrug) mødtes med nogle søde teaterfolk og planlagde et kæmpe projekt. Derefter tog søde Emma og jeg på Mackies, hvor vi snakkede om dybe emner og smilte stort, mens vi spiste lækre Nachos til halv pris. (hurra for Mackies, 17 år!) Derefter gik turen til håndværkerforeningen, hvor jeg var inde og se smukke Sidsel danse ballet, årh jeg elsker det, det var smukt, utrolig smukt.

Om aftenen fik jeg besøg af de to søde piger Ida og Cille. Vi havde det rigtig, rigtig hyggeligt, og tiden fløj afsted.
(Vi tænkte på dig ems<3)
Beatleskiggeri, musiklytteri, pudehyggeri. Og en masse spas og løjer. Nu slutter jeg dagen af med gul saftevand, stearinlys og skønne toner fra skønne Beatles. 


Kys fra Sofie

P.S. Undskyld jeg først blogger igen nu, men har spildt søbebobler i mit tastetur- Har nu fået sluttet et andet tastetur til min bærbare, rigtigt fikst (...)  Typisk mig, fnis.

søndag den 22. maj 2011

Tjek ♥

Billedet er taget af søde MARIE, redigeret af mig

Jeg har:
Læst - tjek
Spist is - tjek


Nydt vejret - tjek
Taget billeder - tjek
Spist mig tyk i slik - tjek

Grinet mig forpustet - tjek
Nørdet musik i timevis - tjek
Været i Djurs sommerland - tjek
Spillet på mit skønne klaver - tjek


Sovet med søde, søde venner - tjek

Set skøn klassisk klaverkoncert - tjek
Gået i regnvejret med søde Marie - tjek
Grædt over små og store sporgsmål - tjek
Været vågen til klokken 5 om natten - tjek
Været levende alene eller forsøgt derpå - tjek
Sovet i vores regnbuefarvede hængekøje - tjek


Haft en lækker weekend. Hvad med dig?

P.S.
Tjek min blog kantstensfilosofi
Tjek min formspring
Tjek min myspace

søndag den 15. maj 2011

Undskyld og hej og tak og ÅH


















Kære Læsere, kære venner
Undskyld jeg ikke har blogget i uendelige mængder tid. Alt for langt tid. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg har haft travlt, jeg har følt mig uinspireret, følt mig blottet, savnet det, fortrudt. Jeg har overvejet at stoppe. Om jeg gør det, ved jeg ikke. Endnu. Jeg overvejer det stadig. Jeg tror jeg fortsætter. Blandt andet fordi I er så mange, som er så søde. Og fordi jeg har lyst. Tusind tak, kære 81 læsere. (pluds jer, som læser med i smug) 

I går var jeg til Mangfoldighed i Mejlgade. Årh, hvor var det fuldstændigt fantastisk, vidunderligt, skønt. Jeg følte mig helt hjemme. Stemningen var for dejlig. Jeg hørte musik, hørte poesi, tog billeder, fik et farverigt flag fra amnesty, greb efter flyvende konfetti, beundrede smukke mennesker, snakkede med den sødeste indianer, hyggede mig med Frederikke. Nød stemningen. Nød dagen. Nød livet. Kære venner, gør det samme. Nyd stemingen, nyd dagen, nyd livet.  

mandag den 25. april 2011

Søndag du var sød. :-)



Skildpaddeis på bakken og havudsigt. Solskin på mine blege ben og varme i nakken. Ligge blandt tusindfryd og høre drillende latter. Vind i håret og sand i sandalerne. Cykelture og gyngen ved vandet. Påskeæg og nyudsprunge blomster. Smørblomster og regnbuefarvet kjole. Grillmad og gul saftevand. Stegende hede og livsbekræftende øjeblikke. I dag har været en dejlig dag.

lørdag den 23. april 2011

Prag ♥

Kære søde læsere, så holdt jeg alligevel en længere pause igen, selvom jeg lige var begyndt at blogge igen. Men det var ikke selvvalgt denne gang - jeg har været i skønne, vidunderlige, magiske, smukke, flotte, inspirerende Prag. Billeder siger som sagt mere end ord, så her for i lige en billedstorm!
(undskyld den rodede rækkefølge)