Kære Læsere, kære venner
Undskyld jeg ikke har blogget i uendelige mængder tid. Alt for langt tid. Jeg ved ikke helt hvorfor. Jeg har haft travlt, jeg har følt mig uinspireret, følt mig blottet, savnet det, fortrudt. Jeg har overvejet at stoppe. Om jeg gør det, ved jeg ikke. Endnu. Jeg overvejer det stadig. Jeg tror jeg fortsætter. Blandt andet fordi I er så mange, som er så søde. Og fordi jeg har lyst. Tusind tak, kære 81 læsere. (pluds jer, som læser med i smug)
I går var jeg til Mangfoldighed i Mejlgade. Årh, hvor var det fuldstændigt fantastisk, vidunderligt, skønt. Jeg følte mig helt hjemme. Stemningen var for dejlig. Jeg hørte musik, hørte poesi, tog billeder, fik et farverigt flag fra amnesty, greb efter flyvende konfetti, beundrede smukke mennesker, snakkede med den sødeste indianer, hyggede mig med Frederikke. Nød stemningen. Nød dagen. Nød livet. Kære venner, gør det samme. Nyd stemingen, nyd dagen, nyd livet.
Hej Sofie! :-)
SvarSletnej, nej, nej, nej, nej! Du må for Jørgens og min skyld aldrig nogensinde stoppe med at blogge. I de tider hvor lysten og selve trangen til at skrive fejler hos mig, er du mit nærmeste pust til inspiration og vigtigst af alt fornyelse. Du må endelig ikke stoppe med at blogge. Jeg vil i hvert fald savne dine nøje udvalgte, mærkværdige og meget betydningsfulde ord. De gør mig nemlig rigtig glad, og du minder mig om at huske det vigtige (hvor kliché-fyldt det end lyder)
Mange glade tanker og håb om at du bliver fra
Stephanie