Engang var det en blog og en befrielse, nu er det et rart minde.
Viser opslag med etiketten TRÆT. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TRÆT. Vis alle opslag

lørdag den 25. juni 2011

Frihed



Kære venner
I går kom dagen. Et helt skoleår er gået. 200 gange er jeg mødt op på min kedelige skole, hvor de fantastiske mennesker smilede og vinkede til mig på den anden side af vinduet.  6000 timer har jeg brugt på skolen, nogle spændende, nogle kedelige, næsten ingen med tårer, næsten alle med smil. I går kom dagen hvor jeg skulle sige farvel til 8 af mine søde klassekammerater og sommerferiefarvel til 15 andre venner. Det var hårdt, men godt at få grædt ud. Tak for en masse skønne år, tak for jeres kærlighed. Jeg elsker jer.

Jeg elsker sommerferie, men hvor er det hårdt at skulle undvære alle så længe. Jeg savner jer allerede, allesammen!

Nu er jeg fri. Og dog. Har (som altid) en forfærdelig masse planer. Derfor har jeg besluttet at holde en sommerpause ( ligesom barometeret, øv altså) fordi jeg simpelthen ikke har tid til det. Jeg håber I får den mest fantastiske sommer. Nyd den nu af hele hjertet.♥

Kys Sofie

søndag den 13. marts 2011

Pistol

 Billedet er fra weheartit.com

Jeg har haft en rigtig rigtig hyggelig dag med Marie i dag. Indsamling, hyggeri, dybe samtaler, cykelture, paradisis og regndråber. Vi fik samlet 1066 kroner ind til de sultne i Afrika.

Jeg skrev et digt den anden dag, i en lidt mere depressive genre den anden dag. Hvad synes I? Tak for de mange spørgsmål på formspring) Kys

Vi glemte vidst at
kradse øjnene ud da vi faldt
igennem pistolens bagside
smutvej, siger du
men underfladens talebølger
er mine tolke
”smut(din)vej”


de tontunge støvler
krydser grænser
jeg troede i det mindste
du var menneskelig
jeg forsøger at tørre tårer op
men tiden er utålmodig
”tik tak, tak til tik”


med jeres navler
dræber I de svage (!)
De falder
”vi er de stabile”(tror I)
indtil I får hudafskrabninger
som giver ar
av 

søndag den 20. februar 2011

Ubalance


Kære søde læsere
Jeg er stadig i live. Jeg lever. Jeg er også levende, det bilder jeg i hvert fald mig selv ind. Jeg har været på ferie ved Vesterhavet, det var mere end dejligt. Jeg nyder livet. "Finding Neverland" er den smukkeste film jeg nogensinde har set. Jeg har lige grædt en time til den film, fyldt med søde børn, fabelagtige scener og mirakuløse budskaber. Den sætter mit jeg i en poestiv ubalance og minder mig om, hvor ufatteligt værdigfuldt livet er. Jeg indtalte digte hele natten i går, åh. Sammen med 2 søde piger. Det endte ud i det her projekt, ALBUERUM. Skriv en kommentar, bliv venner eller lyt til det, så er I søde. Nu trænger jeg selv til lidt albuerum. Kyskys

fredag den 4. februar 2011

SE

Jeg var på udkig eftergode gebrugsfund i i dag sammen med søde Emma, Alberte, Frederikke og Sidsel. Det var hyggeligt, ja det var så. Jeg fandt blandt andet det her fine tørklæde for en 10'er. Nu vil jeg synke ned i varme tæpper og pakke mig ind i tykke tørklæder, se x-faktor og håbe på min hals har det bedre i morgen.
kyskys

torsdag den 27. januar 2011

Snøvle-gummistøvle


Jeg har en del at se til for tiden, faktisk rigtig meget. Jeg har ikke haft 1 time de sidste par dage, som jeg selv har kunne bruge ligesom jeg vil. Suk. Derfor har jeg heller ikke blogget så meget i den her uge. I morgen er der et klassearragement, som jeg også har været med til at arrangere, hvor vi skal være kokke og tjenere for forældrene. Det glæder jeg mig meget til, en hel dag sammen med min skønne klasse. Jeg skal optræde med "Let it be" sammen med et par af de andre drenge og piger.

De her billeder tog jeg i søndags, da jeg var ude at gå på vandet, hæhæ. Jeg var også i skoven, det får i billeder af senere. I går var jeg i København hele dagen (skulle med bussen klokken 5!) sammen med børnebyrådet i min by. Åh, jeg havde en fantastisk dag med nogle søde piger og drenge. Jeg elsker København. Byen er skøn, menneskene er skønne, stemningen er skøn, alt er skønt.

tirsdag den 25. januar 2011

Mit elskede kamera

Jeg tænkte, at jeg ville vise jer hvilket kamera, jeg bruger til at tage mine billeder med. Billedet er taget i sommers eller engang i foråret, da der var flot sollys - som jeg savner helt enormt! Jeg bruger Canon EOS 1000D, som jeg købte i april sidste år! Jeg bruger det stort set hver dag, så jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har brugt så mange penge på et kamera! :-)

I dag har jeg brugt min eftermiddag på at spille guitar, fotografere og drikke kaffe, så jeg har ikke fået lavet nogle af alle de lektier, jeg har for til de næste par dage. Nu vil jeg se redigere nogle billeder eller se noget tv, lektierne orker jeg ikke, haha :-)

lørdag den 18. december 2010

Yesterday's flowers and dots ...


Dette var mit outfit i går,(Min nederdel var dog ikke helt så kort) til julefrokosten med min søde klasse. Jeg havde en rigtig hyggelig dag og aften. Jeg prøvede et nyt redigeringsprogram i dag, som hedder Picnic. Normalt bruger jeg Photoscape eller picasa. Hvad synes I? Jeg har sovet 5½ timer i nat, så jeg tror, jeg tager toget til drømmeland nu. Skal du med? :-)  

tirsdag den 14. december 2010

Fordi vreden, for dig verden.

Du burde kigge dig omkring
og se mig
Uden at blinke
for når du blinker
ser du intet
andet end alt det adiaforaene
som desuden snart kvæler mig



Og når du finder mig
så er jeg sikkert død
af kedsomhed
Og fordi jeg længdes efter det
alt omklamrende
som ligger på jorden og
giver os klæbe-læber.

Jeg er for -
vreden og skruet
og halvt forkrampet

Men stadig en eksistens

Jeg skrev det her digt i går, da jeg var sur. Hvad synes I? I dag er jeg bare træt, men glad efter en dejlig dag med juleshopping sammen med søde Sofie, samt filosofi. Godnat! :-)

onsdag den 8. december 2010

DILEMMA & DIGT

billedet er lånt fra weheartit.com

Jeg kan godt lide at skrive dagbog, rigtig godt endda. Men jeg har ikke så meget tid længere, men det er et af mine nytårsforsæt. Jeg VIL tage mig tid til det, for hvis jeg ikke har tid til det, hvad har jeg så tid til? Men mit dilemma er, skal jeg skrive i hånden eller på computer? Jeg gik for cirka et halv år over til at skrive på computeren, fordi jeg tænkte, det var lettere. Men det er nu bare så meget hyggeligere at skrive i hånden + jeg sidder for meget foran en skærm. Så vil jeg også sætte billeder, invitationer m.m. ind i bogen. Men det tager også bare lang tid ...
Jeg fortalte min dagbog om jer idag og fortalte, at jeg er glad for jer.

Hvad synes I, jeg skal vælge? :-)

I kan få et digt til at tænke på. Dette er mit snedigt til skolen (jeg synes forresten det er skønt, at der også er plads til at digte i skolen og at det hele ikke bare er komma, gramatik og udenadslære) Jeg ved ikke, hvor godt det blev, men jeg er nu fint tilfreds, i forhold til emnet.

Saligt kommer det svævende
og pakker vores beskyggede land
ind i lykke
som smager godt
i min babelske verden
pynter det
er det en illusion?
De navlebeskuende kigger op
og med ekstatiske og halvlykkelige bevægelser
hilser de



Skønne skønne John ...



Undskyld John, for at jeg ikke kunne lide denne sang i fjerde klasse ... Jeg skammer mig.

John Lennon din musik er ... ubeskrivelig skøn. Vidunderlig er ikke et stort nok ord. Din musik har gjort en forskel.  ♥


søndag den 5. december 2010

Mange ting og ingenting.


Jeg sidder i min vindueskarm. Jeg kan mærke kulden gennem ruden. Jeg kan også se mig selv, med uglet hår og i min dejlige sweater. Hvor er jeg dog træt. Jeg glæder mig til at lytte til skønne Barometer. Gad vide om mit brev bliver læst højt?

Det var så hyggeligt og afslappende at være sammen med Alberte, som var min aften, nat og morgen. Vi lavede mange ting og ingenting, men dejlige ting. Og hun er en dejlig ting. En dejlig ting, som jeg elsker.

torsdag den 2. december 2010

...


Dagen i dag har for mig været skolefri, fordi jeg er blevet syg af den ellers så skønne sne. Jeg har sovet 14 timer det sidste døgn og udover det, har jeg brugt det meste af tiden foran computeren, flettet julepynt, læst og set julekalender. Jeg skulle have været med søde Emma inde i byen i dag, men nej ... jeg er jo blevet syg. Nu krydser jeg fingre for, at jeg kan blive rask til en weekend sammen med søde Alberte, julebagning, familiehygge og julepynt. Håber I har det bedre end mig derude. Og hvis I møder en mirakelmager, så sig at jeg meget gerne vil trylles rask. :-)

fredag den 26. november 2010

I love you, you're lovely.

billedet har jeg fundet på google

Jeg vil bare lige fortælle jer, hvor nogle helt fanastiske læsere I er og hvor glad jeg er for jer. Det er så skønt, når I kommenterer og jeg kan se, at der er liv på bloggen. Det varmer, og giver mig lyst til at blive ved. I er fantatiske. Og det håber jeg I bliver ved med at være. Jeg kan ikke beskrive det. Men billeder siger som bekendt mere end tusinde ord. Kyskys fra en pige, som værdsætter jer og alt det I gør meget højt. ♥


søndag den 21. november 2010

Penslen maler min humørvæg gul

Skjorte: genbrug (ny), tærklæde: h&m.

Weekend: Venner, Marie, Sofie, billeder, jul, skovtur, nat, mørke, genbrug, film, stearinlys, snak, musik, malen, skriblerier, tænken, læse, klaver, guitar, grin, sove.

tirsdag den 16. november 2010

Den lille prins fører mig til drømmeland i nat


Jeg slutter denne meget humørsvingende dag af i selskab med denne skønne sang,  te og "Den lille prins"  Dejlig afslutning.

søndag den 14. november 2010



Et sommerfuglekys er en kærtegnelse med øjenvipper.
Et sommerfuglekys er dejligt.
Et sommerfuglekys er min blog.

fredag den 12. november 2010

onsdag den 3. november 2010

TRÆT-TE



Dette digt skrev jeg på den anden side af midnat natten til den 31. Det er lidt anderledes, vrøvlet, men jeg kan nu meget godt lide det. Hvad synes I derude? :-)

(Husk afstemningen til højre + smut forbi uglehylognys, hvor jeg blogger for tiden)

Grus i mit krus, pjat i min nat.
Jeg er træt, men jeg vil blive levende.
forblive.
Taber min flydende søvn i sandet.
Randerne skaber nye veje.
gennem armhulen, op i øret
ud gennem øjet.
evolution.
Hvad vil jeg sige?
Snakkende på, over, hen ad, igennem.
Og tværs.
Hvad vil det sige, at sige?
Cigar, forvir min potteplante
og med ekstra.
Vrøvle-støvle, fodr mit mig.
En Latté, så jeg letter´.
Tontunge støvler, og støvlende tunge.
Min livsmuskel.