Fordi vreden, for dig verden.

Du burde kigge dig omkring
og se mig
Uden at blinke
for når du blinker
ser du intet
andet end alt det adiaforaene
som desuden snart kvæler mig



Og når du finder mig
så er jeg sikkert død
af kedsomhed
Og fordi jeg længdes efter det
alt omklamrende
som ligger på jorden og
giver os klæbe-læber.

Jeg er for -
vreden og skruet
og halvt forkrampet

Men stadig en eksistens

Jeg skrev det her digt i går, da jeg var sur. Hvad synes I? I dag er jeg bare træt, men glad efter en dejlig dag med juleshopping sammen med søde Sofie, samt filosofi. Godnat! :-)