Slutprut

Kære søde læsere og blogvenner.

Jeg er et vægelsindet og halvforvirret menneske ... Det ved nogle af jer måske godt.
Jeg har længe overvejet at stoppe.
Nu gør jeg det.
Man skal gøre, hvad man har lyst til. Det er en af mine første leveregler. Og i det sidste stykke tid har jeg fundet flere minusser end plusser ved at blogge. Desuden vil jeg hellere leve livet så meget så muligt end blogge om det eller mangel på samme Så ja... Det her er enden. Slutprutfinale. Jeg lader dog min blog være som den er, jeg sletter den ikke. For jer, som har fulgt med skyld. Mest min egen skyld. Jeg har jo elsket at blogge engang, ja. Tak for alt, søde mennesker. Ha' det rart og godt. Tak igen for jeres søde kommentarer, nysgerrighed og alt.

Her får I lige 16 af de mange billeder, som har været på bloggen siden jeg startede i agust sidste år.

Kys Sofie

Amélie (hjerte)

Disse smukke billeder er fra den endnu smukkere film Amélie, som er min absolutte yndlings. Det franske sprog, Amélies livssyn, skævheden, de smukke melodier, de specielle og underfundige typer, Amélies beskedenhed og ensomhed, men også gode hjerte, de smukke billeder, det gådefulde, overraskelserne, introduktionerne, hendes støvler og dybe øjne, den søde mand, fotoalbummet. ALT. Jeg elsker alt ved den - den er VIDUNDERLIG.

Find, lej, lånd, køb eller et eller andet straks - du SKAL se filmen. Indtil da, lyt til disse to rare numre. (pssst til pianister - de er rare og skønne at spille på klaver)

P.S. Har lavet to nye 'gadgets' ude i venstre side - hvad jeg læser og lytter til.

Bordeauxrød og håndskreven kærlighed

Har glemt at fortælle at en del af mit værelse er blevet malet bordeauxrød, det er virkelig rart. Har desuden også fået en fin, gammel, blomstret og ikke mindst dejlig blød lænestol ind på mit værelse (billede 1). Udover det har jeg fået hængt seks af mine pladecovers op i rammer på væggen, Beatles, Tracy Chapman, Billie Holiday, Simon & Garfunkel, Dire Straits og Bob Marley, åh. Jeg er også på udkig efter et brunt skrivebord og en brun reol i genbrug.

Har det godt og rart for tiden. Savner dog allerede min klasse, da jeg er i brobygning og praktik i denne uge og næste ...
Har fået et par håndskrevede breve her på det sidste, det er SÅ rart. Jeg elsker det virkelig. Snart vil jeg også selv sende nogle tilbage. Nu vil jeg lytte til rar musik, læse i min Helle-Helle bog, sætte mig ved mit keyboard med headphones på og lukke verden ude, skrive dagbog og digte lidt.

P.S. Hvis I har tid, overskud og lyst så skriv et brev, til en I holder af - personene vil højst sandsynligt blive meget glad.

To fluer med ét smæk, som man siger.

Jeg har alverdens ting, som jeg virkelig gerne vil. Endnu flere som jeg bør. Jeg prøver at gøre begge dele og også lidt mere. Skønt er det, når de to ting blandes, når man fx skriver engelsk stil om Tracy Chapman, åh. Hun er viunderlig. Smut forbi hendes VIDUNDERLIGE hjemmeside - det er en af de rareste, som jeg har opdaget meget længe. Sådan her så den ud før og efter jeg kom forbi, hi. www.tracychapman.com

P.s. eftersom jeg igen er begyndt at blogge er I mere end velkomne til at skrive på min formspring, hi.

Psssst ...

Har lige været til teater igen for første gang denne sæson, og hvor var det ubeskriveligt fantastisk! At give slip og dykke ned i skæve karakterer. Det blev også afsløret, at vi næste torsdag (på valgaftenen) skal ned på gågaden og lave noget valggøgl, jeg glæder mig!
For de knap så vågne af jer vil jeg lige fortælle - VALGKAMPEN I DANMARK ER I GANG. Derfor får I lige to skøre valgvideoer, som jeg synes, er vinklet på en alternativ måde, og som begge får mig til at smile. 

Lidt for meget om lidt for lidt

Kære, søde læsere.
Som I ved, har jeg overvejet at stoppe med at blogge.De fleste af jer (inklusiv mig selv) har sikkert også troet ,at jeg var stoppet. Men. Nej. Jeg fortsætter. Jeg elsker at skrive. Jeg elsker at tage billeder. Jeg elsker at dele mine tanker. Jeg elsker at læse andres tanker. Jeg elsker at høre andres meninger om mine projekter. Så hvorfor ikke blogge? Jeg kunne undskylde en million gange, men nej. 

Det jeg egentlig bare vil sige var - her er jeg. Velkommen (tilbage) til min blog. I får lige et par billeder taget hen over sommeren med på vejen, samt et screenshoot af min baggrund, med en kær, uimodståelig dreng, som jeg lige faldt over. Kys

P.S. Tjek min lille afstemning i højre side, begrund gerne hvorfor på formspring. Tak (hjerte)

Suk, som dengang ... SIMS

Her til aften for en time siden da jeg sad smådeprimeret og med tung hovedpine oplevede jeg noget rart. Noget som gjorde mig lidt gladere og gav mig en følelse af, at verden alligevel er den, som den var engang. Og at verden er andet end grundstoffer. Jeg opdagede, at sims er kommet til facebook. Genopdagede glæden, glæden ved sims. Årh, jeg har savnet det. Det, at glemme virkeligheden, forpligtelserne, hængepartierne og alle mulige andre besværligheder og bare lade sig synke ned i en todimensionel verden med pengetræer, overfladebehov, et fantastisk legende sprog, genkendelig musik og en enkel verden, som er helt ligetil, hvor man kan skabe og kreere, hvad man vil. Nostalgien vokser i mig, når jeg hører simserne snakke deres herlige sprog, og hvordan man med få klik kan skabe lige det, man vil. Samtidig bliver jeg også lidt trist. Det går op for mig, hvor hurtigt tiden går, og at jeg ikke er en lille pige med kærlighed til tyrkistøj og delfiner længere, men derimod en 15-årig pige. Nu er det tanker om ionernes ladning,filosofiske spørgsmål, hængepartier, politik, genbrugskøb og alt muligt andet, som summer i mit hoved. Gad vide, hvad jeg tænkte dengang. Hvem var jeg? Hvordan ville jeg havde været, hvis jeg ikke havde lært de og de mennesker at kende? Hvor meget har jeg mon forandret mig? Er hun stadig derinde, pigen med den lange fletning og de lidt for runde kinder?

Sikke mange tanker og følelser en latterlig, men vidunderlig applikation kan starte. Tak facebook, mit had til dig blev lidt mindre her til aften. Kære læsere, to ord: Spil sims ♥

Jeg går den lige vej hjem

Denne faktisk smukke sang strømmede ud af mine højtalere i dag, da min ipod var på bland. Den mindede mig om en fantstisk koncert i juni måned med søde Marie. Den huskede mig på, at musik der umiddelbart ikke lige er din genre, kan overraske og vise sig at starte en masse følelser og tanker. Det gjorde sangen dengang i juni og det gjorde den også i dag, da jeg lå i min pudefyldte seng og læste. Den løsrev mig fra de trykte bogstaver i mit nye soundvenue og fik mig til at lytte til teksten. Teksten passer så godt på nogle af de følelser, som også rumsterer i mig. Frygten for, hvad der vil ske. At noget tragisk en dag vil indtraffe, uden at være forberedt. Altid, når mine forældre eller venner forlader mig siger jeg: "Kør forsigtigt" eller "pas på dig selv" eller sådan noget. Fordi jeg er bange. Bange og bekymret.  Tænk nu hvis de lige pludselig var væk - det er en skræmmende tanke. Sangen her er depresiv, men samtidig også utrolig livsbekræftende og minder mig om, hvor kostbart livet er. Tag et lyt - nyd livet og pas på jer selv.♥

Solskinslykke og sommersavn

Se, se, se, disse lækre babyer er nu mine, uhhhm

Efter at have lavet ingenting og sovet længe hele formiddagen mødtes jeg med vidunderlige Alberte. I bianco fandt jeg disse, I genbrug var der udsalg, hvor jeg fandt 4 lækre sager. På gågaden blev vi standset af en sød amnestyfyr med ordene: "Årh, det er jer, som jeg har ventet på hele dagen!" Med smil på læberne smuttede forbi RH, der var hyggeligt og rart, skøn stemning, knap så skøn musik, men  folk med fed stil overalt og søde mennesker, mmmmm. Vi sluttede af i aftenskumringen i parken med chokolade og blåbærdrik. 

Jeg elsker sommer, jeg elsker solskin, jeg elsker oplevelserne. Men ÅRGH hvor jeg hader, at alle rejser væk. Jeg savner jer, mine søde, søde venner. ♥

jeg undskylder for, at jeg altid er så pladderpoetisk og sukkersød ... Magter ikke at gøre noget ved det nu  

Frihed

Kære venner
I går kom dagen. Et helt skoleår er gået. 200 gange er jeg mødt op på min kedelige skole, hvor de fantastiske mennesker smilede og vinkede til mig på den anden side af vinduet.  6000 timer har jeg brugt på skolen, nogle spændende, nogle kedelige, næsten ingen med tårer, næsten alle med smil. I går kom dagen hvor jeg skulle sige farvel til 8 af mine søde klassekammerater og sommerferiefarvel til 15 andre venner. Det var hårdt, men godt at få grædt ud. Tak for en masse skønne år, tak for jeres kærlighed. Jeg elsker jer.

Jeg elsker sommerferie, men hvor er det hårdt at skulle undvære alle så længe. Jeg savner jer allerede, allesammen!

Nu er jeg fri. Og dog. Har (som altid) en forfærdelig masse planer. Derfor har jeg besluttet at holde en sommerpause ( ligesom barometeret, øv altså) fordi jeg simpelthen ikke har tid til det. Jeg håber I får den mest fantastiske sommer. Nyd den nu af hele hjertet.♥

Kys Sofie

I dag har jeg . ...

... (Blandt andet) lyttet til skøn musik fra disse to dejlige damer.



Jeg havde en skøn tur til Frankrig - mon ikke der ryger et par billeder ind på bloggen snart?
Jeg har oplevet så meget. Bekymret mig så lidt. Smilt så meget. Glædesboblerne i min krop danser om kap med en anden følelse - savn. Jeg savende barometer i går. Jeg savner solskin. Mest af alt savner jeg de der skøre hoveder, som jeg vidst nok kalder mine venner.  ♥

løst hår og nypakket kuffert

Jeg har skrevet et brev til barometer
- Jeg håber det bliver læst højt på søndag.
Jeg har sendt mails afsted
- og kan rejse afsted med et nogenlunde bekymringsfrit hjerte.
Jeg har pakket mine euro ned i min pung
- jeg er klar til shopping i Frankrigs gader.
Jeg har krammet mine søde venner fra klassen farvel
- jeg kommer til at savne dem.
Jeg har pakket  kufferten
- jeg håber det bliver en god tur.
Farvel Danmark
- hej Frankrig

Hav det godt kære venner, pas godt på Danmark, mens jeg er væk. Fodr ham med lidt glæde, fyld ham med kærlighed, det er hans livret. Og pas på mine venner, pas på hinanden, pas på jer selv.

Kys Sofie

Psssst ... billederne tog jeg den anden dag da jeg var ved stranden med løst hår, bare tæer og med min John Lennon t-shirt på. Sommer, jeg elsker dig!