Det der mørke og de der skygger

Emma og jeg.

Jeg sidder på mit mørke og skriver i lyset fra min computer og en sjælden gang min lommelygte. Jeg kan godt lide mørket. For det meste. Det er hyggeligt. Det er mystisk. Det er behageligt. Det er særdeles inspirerende. I får lige et digt med om skygger, som jeg skrev den anden aften.

Dine skyggebilleder blandes med mine

og vi bliver et billede

som er for -

drejet, men forunderligt

vores fodspor bliver tættere

og afstanden kortere

Med lange sorte ben

krydser vi gader

lygterne holder os

og sammen finder vi nye kroge

i kredsløbene

hos hinanden

men når solen forsvinder

er vores ben igen blege

og skyerne skygger

for vores illusion

hvor man kan være fantaserende

og langbenet