Engang var det en blog og en befrielse, nu er det et rart minde.

mandag den 31. januar 2011

CD jeg vil se-det



Her til aften har jeg leget lidt med min lommelygte og langlukkertid,en funktion jeg opdagede for 1 uge siden, som vakte stor begejstring. Hvad synes I? :-) Desuden har jeg også lavet en reklame analyse og kigget lidt i min samling af digte. Jeg fandt bl.a. dette her digt, som jeg helt havde glemt. Jeg har kaldt det CD jeg vil se-det.

 Mine ører vil høre
ikke-elektroniske toner
som kilder og ikke bare
er bølgebrydere

Mine øjne vil se
på andet end alt det flimmer
alligevel køber jeg en pc
som vel snart føder mine børn

Mit jeg vil fornemme
virkeligheden som den er
og ikke bare violette stråler
som er dræbende (kedelige)

der røg forbindelsen



Bloganbefaling!



Smukke og ikke mindst søde Maya blogger på I MAYAS OPGANG hun har ikke særlig mange læsere, hvilket er lidt en skam. Smut forbi hendes skønne blog, fyldt med flotte billeder, spændende tanker og andet skønt.

søndag den 30. januar 2011

Mit sidste indlæg :-)

Nu er tiden kommet til den sidste dag i ugen, nemlig søndag. Derfor er det også den sidste dag, jeg skal gæsteblogge her på søde Sofies blog. Jeg beklager, at jeg ikke har haft så meget tid til at skrive herinde, men jeg har prioriteret min blog luft lidt højere, da det er et fotoprojekt, der skal køre hver dag hele året. Men det er nu heller ikke fordi, at jeg har været så meget hjemme og haft tid til at sidde foran computeren. Men jeg vil sige tak for denne hyggelige uge på Sommerfuglekys, ved at slutte af med et lille 'digt' jeg har skrevet. For jeg tænkte, at jeg hellere måtte gøre lidt, som Sofie gør - så selvom jeg ikke skriver lige så smukt, men istedet bare lige ud ad landevejen, så håber jeg, at I kan lide det :-)

Kigger ned i den fine skum på kaffen,
den kigger tilbage og smiler
Musikken strømmer ud af høretelefonerne
ind i mine ører
Kører fingrene ned af strengene på min guitar,
følger musikkens rytme

Hvis I er interesserede i, hvad jeg normalt laver, så tag et kig på min blog Uglehyl og Nys eller mit fotoprojekt Luft :-)

mine fødder har rødder i himlen


Mine nye sko. Mmmmm ...

torsdag den 27. januar 2011

Snøvle-gummistøvle


Jeg har en del at se til for tiden, faktisk rigtig meget. Jeg har ikke haft 1 time de sidste par dage, som jeg selv har kunne bruge ligesom jeg vil. Suk. Derfor har jeg heller ikke blogget så meget i den her uge. I morgen er der et klassearragement, som jeg også har været med til at arrangere, hvor vi skal være kokke og tjenere for forældrene. Det glæder jeg mig meget til, en hel dag sammen med min skønne klasse. Jeg skal optræde med "Let it be" sammen med et par af de andre drenge og piger.

De her billeder tog jeg i søndags, da jeg var ude at gå på vandet, hæhæ. Jeg var også i skoven, det får i billeder af senere. I går var jeg i København hele dagen (skulle med bussen klokken 5!) sammen med børnebyrådet i min by. Åh, jeg havde en fantastisk dag med nogle søde piger og drenge. Jeg elsker København. Byen er skøn, menneskene er skønne, stemningen er skøn, alt er skønt.

tirsdag den 25. januar 2011

Mit elskede kamera

Jeg tænkte, at jeg ville vise jer hvilket kamera, jeg bruger til at tage mine billeder med. Billedet er taget i sommers eller engang i foråret, da der var flot sollys - som jeg savner helt enormt! Jeg bruger Canon EOS 1000D, som jeg købte i april sidste år! Jeg bruger det stort set hver dag, så jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har brugt så mange penge på et kamera! :-)

I dag har jeg brugt min eftermiddag på at spille guitar, fotografere og drikke kaffe, så jeg har ikke fået lavet nogle af alle de lektier, jeg har for til de næste par dage. Nu vil jeg se redigere nogle billeder eller se noget tv, lektierne orker jeg ikke, haha :-)

Hej sæbeboble


- Du har ødelagt min mobil. Og min kameraskærm. Alligevel er du noget at det mest uskyldige. Alligevel er du smuk. Alligevel holder jeg af dig.

(Næste gang køber jeg en solid nokia, som kan holde til sæbebobbelvand, at blive tabt på stengulv, og hvad jeg ellers kan finde på at udsætte min mobil for. Suk. Jeg havde ellers denne smukke mobil.)

søndag den 23. januar 2011

:-)

Hej! Det er mig, der er Alberte og jeg har lovet Sofie at være gæsteblogger den næste uge, så det glæder jeg mig til. Jeg håber, at I kan lide, det jeg skriver, for jeg må indrømme, at jeg ikke er ligeså poetisk og god til at skrive, som Sofie er.
Billedet ovenover er mig og smukke Sofie :-)

lørdag den 22. januar 2011

UGLEHYL OG NYS


Søde Alberte har selv 2 skønne blogge LUFT og UGLEHYL OG NYS. Jeg bloggede på uglehyl den første uge i november og nu vil hun blogge her den næste uges tid. Ta' godt i mod hende! :-)   

torsdag den 20. januar 2011

Desværre, jeg kan ikke i aften


Det var smukt i dag, da jeg gik hjem fra Emma. Jeg var til terminsprøve i dag. Jeg skrev et essay, om mørket, det skønne mørke. De sidste 3 sætninger i min 3 siders længe essay var:
 "Desværre, jeg kan ikke i aften. Jeg har en aftale med fantasien, vi skal mødes i mørket. Snakke sandhedssnakke og opleve verden med bakteriefrie øjne og åbne hjerter. Desuden skal jeg gøde mine sprogblomster, de mangler næring"

onsdag den 19. januar 2011

// let me out.


Strømpebukser: Monki, sweater: genbrug

Åh jeg elsker solskin. Kom forår!


mandag den 17. januar 2011

Liiiight ...

Jeg er meget overrasket over at min mobil kunne tage så flot et billede. Håber I har haft en god mandag., jeg slutter min af med te, skøn aftenlæsning og musik  treefight for sunlight

søndag den 16. januar 2011

Banksy!

Disse billeder er ubeskrivelige. Det banksy kan og gør, det er formiddabelt. Han maler forrygende, og han formår at udnytte omgivelserne omkring ham. Og ovenikøbet er det ikke bare "tomme" tegninger - han vil fortælle verden noget. Det er utrolig spændende at gå ind i billedet og fornemme hans budskaber.  Yderligere lyder han som et meget spændende menneske! Du kan læse lidt om ham her eller her. Som I nok kan høre, er jeg meget imponeret! Der er mange flere spændende tegninger på hans hjemmeside.

lørdag den 15. januar 2011

Vil du være min gæst?


Billedet her tog jeg i går, da jeg gik hjem fra skole i regnvejr. Jeg er overrasket over kvaliteten af billedet, da det er taget fra min mobil. I dag har jeg ændret lidt på layoutet her på bloggen, mens Agnes Obel har kørt på repeat. Baggrundsbilledet er den største ændring. Jeg kan nu meget godt lide det. Desuden er der kommet lidt nye gadgets ude i højre side. Hvad synes I?

Jeg spurgte i indlægget Taxi Taxi! hvor gammel, I troede jeg var. Jeg er 14 år, som nu også står ude i højre side på min blog.


Jeg har leget lidt med tanken om en gæsteblogger, hvad siger I, er der nogle af jer skønne læsere, som er friske? :-)

fredag den 14. januar 2011

Guld, Glimmer og Gode venner!

I aften skal jeg sammen med Alberte, Sidsel, Emma, Frederikke og Hanne se P3 guld, og det glæder jeg mig meget til! Nogle af dem jeg hepper allermest på er Agnes Obel, The rumour said fire, Vinnie Who og Treefigt for Sunligt. De laver alle skøn musik og fortjener at vinde. :-)



onsdag den 12. januar 2011

Du er varm ...


lakrids, skovbær, jule og grønhvid med granatæble er alle nogle af mine foretrukne te. Jeg er tedrikker med stort T, og nogle dage kan jeg hælde flere liter i mig. Lige nu sidder jeg og drikker min sidste kop for i dag og spiser min godnatappelsin (det er vidst blevet en vane) Det øverste billede vil de gamle læsere måske kunne genkende, da jeg har postet det før HER på bloggen. Forresten er det min yndlingskop, som er model på det øverste billede.

mandag den 10. januar 2011

kys fra en sommerfugl♥




Ja, det var vidst en overspringshandling. Men det er nu sjovere at tage og redigere billeder end at rydde op. Det var ikke helt let at få taget disse billeder. Men sjovt - det var det. Nu kalder mit roddede værelse igen. "Åh åh åh" skriger det. Ha' en hyggelig aften.

søndag den 9. januar 2011

Åh åh åh



Alberte var min dag i dag. Barometer er min aften. ♥

lørdag den 8. januar 2011

Smukke miss-michellemarie


Jeg faldt over dette ubeskriveligt smukke billede på miss-michellemaries blog og følte, at jeg var nød til at vise jer det. Jeg synes, det er så smukt. Smut også forbi hendes BLOG, som jeg følger med i og tjekker næsten dagligt.

fredag den 7. januar 2011

Det der mørke og de der skygger


Emma og jeg.

Jeg sidder på mit mørke og skriver i lyset fra min computer og en sjælden gang min lommelygte. Jeg kan godt lide mørket. For det meste. Det er hyggeligt. Det er mystisk. Det er behageligt. Det er særdeles inspirerende. I får lige et digt med om skygger, som jeg skrev den anden aften.


Dine skyggebilleder blandes med mine
og vi bliver et billede
som er for -
drejet, men forunderligt
vores fodspor bliver tættere
og afstanden kortere

Med lange sorte ben
krydser vi gader
lygterne holder os
og sammen finder vi nye kroge
i kredsløbene
hos hinanden

men når solen forsvinder
er vores ben igen blege
og skyerne skygger
for vores illusion
hvor man kan være fantaserende
og langbenet



onsdag den 5. januar 2011

// It is not only fine feathers ...


Et billede fra min tur ind til byen med Ida i søndags. De smukke fugle fløj over gågaden adskillige gange, og på billedet her lykkedes det mig at snuppe et billede. I dag var jeg hjemme ved Frederikke efter skole og fejre hendes fødselsdag. Skøn mad, gode grin og fantastiske venner! Min første skoledag har været god.

mandag den 3. januar 2011

At grine så meget, at ens mave gør ondt!


Det her er en af de sjoveste videoer, jeg har set længe! Hvor rammer Simon Talbot dog Bertel Haarders vredeudbryd perfekt! Hvis I ikke har set klippet med Bertel Haarder endnu, kan I se det HER. Begge klip kan få mig til at grine højlydt! :-D

The river has run wild ...


Vil anbefale alle jer skønne læsere at downloade Mads Langers skønne sang "The river has run wild", hvor du, lovligt og gratis, får en lille forsmag på, hvad hans nye album kommer til at byde på. Alt du skal gøre er at tilmelde dig på hans hjemmeside (tryk her) Det er et super lækkert nummer! :-) 

lørdag den 1. januar 2011

Uhuhuhuhuhuhuh ...

Kjole: h&m, leggins: Bestseller, Halskæde: Bestseller

Sådan så jeg ud Nytårsaften.  :-)

Tju bang!



Tju bang! Nu er det 2011, og jeg kom ind i det nye år med et brag. Jeg spiste middagen derhjemme (advokado med rejer, fondue, sushi og kransekage - mmmm!) sammen med min familie. Derefter havde vi lidt krudt, som vi fik fyret af og havde det hyggeligt. Ved 10-tiden tog jeg ned til mine venner, hvor jeg havde det skønt. Jeg var i seng halv 6 og oppe klokken 10, trods det er jeg ret frisk. Gad vide hvad der kommer til at ske i år 2011? Jeg har ét nytårsforsæt - jeg skal blive bedre til at holde orden i mine billeder, da det er et værre kaos. Jeg håber, I også havde en skøn aften og kom godt ind i 2011.
- Og forresten smut forbi min skønne Albertes nye blog LUFT :-)